Kay Bojesen (1886-1958) var en af Danmarks største pionerer i dansk kunstindustri. Selvom Kay Bojesen af mange måske mest er kendt for sit fantastiske trælegetøj (abe, elefant og bjørn) samt for brugsgenstande i træ, har Kay Bojesen også formået at sætte sit aftryk på bl.a. sølvsmedekunsten.
Faktisk blev Kay Bojesen uddannet som sølvsmed og arbejdede for både Georg Jensen og A. Michelsen. Kay Bojesen brød ikke kun med traditionerne, men lagde derudover stor vægt på, at hans modeller skulle kunne produceres med de nye industrielle fremstillingsmetoder.
Ud fra dette synspunkt forenklede Kay Bojesen genstandene og skabte en række smukke og praktiske brugsting. Grand Prix-bestikket ligger helt i stil med hans syn på, hvordan et moderne bestik skulle være. Tegnet i 1938 og produceret i sølv vandt den senere udgave i rustfrit stål den store pris på Biennalen i Milano i 1951 og blev derfor siden hen også kendt som Grand Prix-bestikket.
Kay Bojesen startede sin karriere i købmandslære. I 1906 skiftede Kay Bojesen retning og gik i lære som sølvsmed hos Georg Jensen, som hurtigt opdagede hans talent. Udviklingen forløb så godt for Kay Bojesen, at han i 1913 besluttede at blive selvstændig. Hans verdensberømmelse skyldes hans legetøj, som på det tidspunkt, hvor Kay Bojesen begyndte at udvikle legetøj, ikke kunne ligge kunsthåndværket mere fjernt. Allerede i 1922 havde Kay Bojesen designet trælegetøj til en konkurrence. I 1932 var han en af initiativtagerne til udstillingen Den Permanente, hvor han viste legetøjet frem under sloganet ”verdenspremiere”. Det blev en sikker demonstration af, at også legetøj kan designes i kunsthåndværkets ånd. Kay Bojesens kreative ideer udmundede i mange brugsgenstande fra strikkekugler over skåle i forskellige former til nøddeknækkeren efter et portræt af statsminister Thorvald Stauning.
Kay Bojesen udviklede snart smag for et mere funktionalistisk formsprog med baggrund i industriel produktion. Under polemikken mellem dem, der forsvarede maskindrevne arbejdsprocesser, og dem, der forsvarede det håndværksmæssige,
blev også Kay Bojesen kritiseret. Efter at have stillet sig klart på håndværkets side, blev Kay Bojesen en af initiativtagerne til udstillingen Den Permanente. Selvom hanvar uddannet inden for sølvsmedekunsten og aldrig opgav det dyre og eksklusive materiale helt, blev hans store gennembrud skabt igennem det mere folkenære materiale ræ. Bl.a. hans dobbelte, kugleformede salatskåle samt salatbestik af teak fra 1949 vandt guldmedaljen på Triennalen i Milano i 1954 .
Derudover udviklede Kay Bojesen en lang række forskellige genstande i træ, fra tallerkener, over isspande til mere traditionelle salatskåle.
Kay Bojesen, som blev født i 1886, var lærling hos Georg Jensen, hvor han sluttede 24 år gammel i 1910. Efter et par år i Tyskland og Frankrig begyndte han at arbejde som sølvsmed i København. Det skulle dog snart vise sig, at Kay Bojesen var alt for nysgerrig til at blive indenfor de ædle metaller i sine produktioner. Kay Bojesen begyndte at arbejde med materialer som stål og bambus og opdagede siden hen i 1930’erne, at der var et særligt liv i bøgetræ, som var velegnet til industriel behandling og formgivning. Formgiverens produktion er omfattende og tæller bl.a. legetøj, sølvarbejder, træarbejde, bestik i stål og trædukker.
Et medfødt instinkt for enkelthed, naturlighed og klarhed i linien kendetegner hans produktioner, og Kay Bojesen arbejdede ud fra den inspiration, livet bragte ham. I forhold til formgivningens kunst så han store fordele i sin håndværksmæssige uddannelse og baggrund, og Kay Bojesen beskriver det selv således: "Selv om et gammelt ordsprog siger, at for megen fagkundskab virker fordummende, vil jeg som håndværker hævde, at det at have gennemgået en regulær håndværkeruddannelse i et eller andet fag - vi taler om kunstindustriens - giver vedkommende visse fordele i formgivningens svære kunst frem for den, der helt eller delvist arbejder ud fra teoretisk viden."
Kay Bojesens arbejde med forskellige træsorter resulterede i en hel zoologisk have, som voksede ud af hans værksted – heriblandt de velkendte og elskede klassikere som aben og elefanten. Kay Bojesen arbejdede ud fra, at der skal være liv, blod og hjerte i tingene. Man skal kunne lidt at holde dem i hånden og de skal være menneskelige, varme og levende. Og disse regler kendetegner i høj grad hans produktioner af trælegetøj. Aben er udarbejdet efter Bojesens motto om, at linier skal smile. I begyndelsen af 50’erne blev den indkøbt og udstillet på Victoria og Albert Museum i London. (Information hentet fra artikel af Jens Andersen, Berlingske Tidende).
Kay Bojesen beskrives som en barnlig voksen med stor kærlighed til og interesse for børn. Legetøjet, Kay Bojesen producerede, skulle ikke ligne en erstatning for ”rigtige levende dyr” eller endsige agere levende dyr. Han lavede aldrig noget, som skulle være en erstatning for det, der var bedre i virkeligheden. (Henrik Steen Møller - August 1965)
I 1990 købte designhuset Rosendahl rettighederne til produktion, markedsføring og salg af Kay Bojesens produkter, heriblandt hans gardere, trædyr og det prisbelønnede Grand Prix bestik.